Projekter

NYT fra Aasum Smedie

Fremtidens Vollsmose


Nye indgangspartier i Granparken.

Udført i Cortenstål.

Tak til Hansson & Knudsen for et godt samarbejde.

Generationsskifte i Aasum Smedie


Efter 31 års ejerskab af den 204 år gamle familievirksomhed Aasum Smedie ApS har Gitte Lundtoft og Jens Peder Jensen ønsket at afhænde deres veldrevne virksomhed.


Der er i den forbindelse indgået en aftale med Christian Falk, Herrested, om at overtage samtlige anparter i Aasum Smedie ApS med skæringsdag 1. maj 2022.


Christian Falk driver i forvejen smede-virksomheden CFB Industri ApS.

Christian Falk er uddannet kleinsmed og har været selvstændig i smedebranchen som montør siden 2014 og etablerede i 2017 sit eget smedeværksted. Siden er det gået stærkt og allerede i 2021 blev ”det nye” værksted i Ferritslev fra 2019 udvidet med yderligere værkstedslokaler i Langeskov.


Christian Falk har en ambition om at stå i forreste række i forhold til at tage ansvar for fagets fremtid og udvikling. Dette gøres blandt andet ved at følge med i nye teknologier, at udvikle medarbejderne og uddanne faglærte inden for smedefaget. Denne strategi har båret frugt og der er igen behov for mere plads.


For Christian Falk vil købet af Aasum Smedie og sammenlægningen af virksomhederne være et skridt på vejen til at indfri sine ambitioner. Der forventes betydelige synergier ved købet og fusionen af selskaberne. Sammen vil virksomhederne stå stærkt indenfor alt smedearbejde, såsom stålkonstruktioner, rør- og stålmontage, industriservice, byrumsmøbler, containere m.m. Det er planen at samle alle aktiviteterne og alle medarbejderne i Aasum Smedie, som råder over en bygningsmasse på ca. 4.000 m2.Det fortsættende fusionerede selskab vil fremover benytte begge firmanavne i sit nye navn og markedsføring. Ligeledes fortsætter selskabet selvfølgelig alle igangværende ordrer – og tilbud, og fortsætter med at betjene samtlige Aasum Smedies kunder og CFB Industris kunder i fremtiden.


For at sikre kontinuitet vil Jens Peder og Gitte være ansat i selskabet frem til 1. august 2022.

 

For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Christian Falk på tlf.: 28 59 18 59 eller Jens Peder Jensen på tlf.: 65 95 13 05.

NYT PROJEKT


10 m3 beredskabscontainer med integreret pumpe og udtag til vandkanon.

Kunstauktion


Søndag d. 21. november lagde Aasum Smedie ApS lokaler til en vellykket kunstauktion til fordel for Foreningen Aasum Gamle Smedje.


Der var godt fremmøde og spændende ting under hammeren, heriblandt et stykke udtjent bjælke fra den Gamle Smedje, der nu har fået nyt liv som insekthotel.


Herfra skal lyde en stor tak til de fremmødte, auktionarius, de mange som har betænkt foreningen med effekter og ikke mindst til bestyrelsen for deres utrættelige arbejde med at istandsætte Den Gamle Smedje.

Nyt ventilationsanlæg


I foråret fik vi skiftet det gamle ventilationsanlæg ud.


Det nye anlæg har et luftskifte på ca. 17.500 m3/time og er udstyret med smartpower spjæld, der automatisk åbner for udsugning efter behov.


Se før og nu på billederne.

Erik Ballings Plads, Nyborg


 Som leverandør til Munck Havne og Anlæg har Aasum Smedie været med til at udsmykke Erik Ballings Plads i Nyborg. 


Vi siger tak for et godt samarbejde og ønsker Nyborg tillykke med den nye plads. 

Et besøg værd


Læg vejen forbi en af Odenses grønne oaser, nemlig Hollufgaard i Odense SØ.

En dejlig park der byder på mange og varierede kunstoplevelser i det fri.


Netop nu lægger parken græs til Odense Skulpturtriennale (en udendørs kunstudstilling, der finder sted hver tredje år) hvor mange forskellige kunstnere og kunstarter er repræsenteret.

Blandt andet Lilibeth Cuenca-Rasmussen, hvis skulptur er inspireret af filmen Zou Zou fra 1934 med Josefine Baker.


Og Siska Katrine Jørgensen, hvis skulptur – Aero Mobile – er muret op i ubrændte mursten, der med tiden forvitrer, så kun fugerne vil stå tilbage.


Parken er åben hele året og et besøg kan varmt anbefales.

 

Se mere på : www.skulpturOdense21.dk

Vi byder René Frederiksen velkommen hos Aasum Smedie.


Hovedopgaven vil være indkøb og lager med fokus på optimering, og han vil således være den primære kontaktperson for vores leverandører.


René har tidligere bl.a. været ansat hos Bago-Line og har stor erfaring med indkøb og lagerstyring.

Tillykke til Mathias med svendebrevet.


Efter veloverstået svendeprøve kunne vi fredag d. 5. februar – på coronasikker vis – fejre, at Mathias nu er udlært klejnsmed. 


Selv om skoleforløb og afslutning blev påvirket af Covid-19, sluttede han af med et stort flot 10-tal.


Vi  i Aasum Smedie ønsker Mathias held og lykke med det fremtidige virke.


Bevaring af Aasum Gamle Smedje


En flok ihærdige ildsjæle gør en stor indsats for at bevare Aasum Gamle Smedje – beliggende midt i den idylliske landsby Aasum.


Tanken er at skabe et levende kunstværksted for udøvende kunstnere og med mulighed for undervisning i kunst og kunsthåndværk.


Vi i Aasum Smedie ApS støtter naturligvis projektet – det kan du også gøre ved at ”Like” på følgende link:

https://www.undervaerker.dk/projekter/2020-foraar/aasumgamlesmedjekunstogkultur


(foto fra Bruun-Rasmussen)


Tillykke til Beredskab Fyn med deres nye LAD


Ladet er med tredelte dobbelt svingbare aluminiumsider og med to-delt, bundhængt aluminium-kørerampe.



330 års anciennitet


Lørdag d. 18. januar holdt vi den årlige frokost for Aasum Smedies pensionerede medarbejdere.


Dagens deltagere bestod af 8 tidligere ansatte, idet tre desværre var nødt til at melde afbud.

Vi havde en hyggelig dag med gode minder og sjove historier.


Det er nemt at være værter, når snakken flyder på kryds og tværs.


(Samlet anciennitet for de 11 pensionister er 330 - et gennemsnit på 30 år.)

A-Cykelstativ


Leveres pulverlakeret, galvaniseret eller i cortenstål.
Enkeltstående eller på plade for lettere montering.



Lars Juhl Stærhøj er ansat som konstruktør hos Aasum Smedie.


Lars har en baggrund som Klejnsmed og Produktionsteknolog med speciale i konstruktion.

Tidligere har Lars bl.a. arbejdet 9 år som reparatør og konstruktør af diverse maskinanlæg og 5 år som sælger, konstruktør og projekt- koordinator indenfor fremstilling og renovering af vandbehandlingsanlæg. Lars har endvidere 2,5 års erfaring fra en logistik gruppe med ansvar for ordrebehandling og ledelse af en stanse afdeling med to medarbejdere.

Container med dobbelt el-hydraulisk låg og tophængt bagklap med gummitætning.


Lågene betjenes enkeltvis og er forsynet med tohåndsbetjening og nødstop til hvert låg.


Containeren er specielt velegnet, hvor der er brug for at åbne og lukke lågene ofte, da den elektriske løsning letter arbejdet for operatøren.


Containeren findes også i en udgave med et enkelt låg hængslet i højre eller venstre side.


For yderligere oplysninger kontakt os på 6595 1305.





En grøn smiley :)


I uge 12 havde Aasum Smedie besøg af Arbejdstilsynet.

 

Efter gennemgang af virksomheden blev det konstateret, at arbejdsmiljøet er i orden.

 

Vi har derfor fået tildelt en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

 

Vi gør meget ud af at overholde arbejdsmiljølovgivningen inden for alle områder og værdsætter at anstrengelser er blevet belønnet med en grøn smiley.


Boldmål.

 

Snart bliver det atter forår og tid til udendørsaktiviteter.Til det formål leverer Aasum Smedie bl.a. solide og holdbare boldmål.

 

Størrelsen er 2 x 3 mtr, og der medfølger to stolper til nedstøbning for sikker fastgørelse af målene.

 

Fås i standardversion som varmgalvaniseret men kan evt. også males i ønsket RAL farve.

 

Indsamling af bla. affald i floder og tang i havet.


I samarbejde med vores kunde, Desmi Ro-Clean A/S, har Aasum Smedie fremstillet forskellige typer udstyr til indsamling af bla. affald i floder og tang i havet.

Forurening i havene er desværre et voksende problem - en måde at løse dette på er at opsamle affaldet inden det når havet, f.eks. i de store floder.

Og det er netop formålet med den viste model.

Cross fit bane på Stige Ø og legeplads i Nørregade i Odense


Spændende opgave i forskellige materialer til helt forskellige målgrupper.



Tillykke med svendebrevet til Jeppe, som netop har afsluttet sin uddannelse til klejnsmed.


Det skete med et flot 12 tal og flidspræmie fra "Arbejdsgiverne".

Alle hos Aasum Smedie ønsker Jeppe stort tillykke med den flotte præstation.

Jeppe har valgt at søge nye udfordringer uden for Aasum Smedie. Vi siger tak for  indsatsen gennem de forløbne år og ønsker ham al mulig held og lykke fremover.



Aasum Miljøstation


Alt miljøfarligt affald på et sted.


Med en Aasum Miljøsstation kan alt miljøfarligt affald opbevares lovligt og miljørigtigt.

Miljøstationen er fleksibel og kan indrettes, så den dækker det aktuelle behov for sortering ligesom den kan forsynes med effektiv punktudsugning over de enkelte fraktioner.


Se mere om løsningen her >


Er du arkitekt eller lignende - og vil du selv designe dit hegn?


Så er Aasum Smedie behjælpelige med at konstruere, producere og montere dette.

Vi fremstiller alle typer hegn/værn i bl.a. cortenstål, galvaniseret eller malet jern, og skal det beklædes med træ, klarer vi også det.

De viste billeder er kun et lille udpluk til inspiration - kun fantasien sætter grænsen.


Kontakt os for en uforpligtende snak.




Parasoller til pynt og til gavn.



Aasum Smedie kan levere mange former for parasoller.

De viste modeller er hhv. 4,5 og 8 meter i diameter.

Den lukkede parasol kan f.eks. benyttes ved busholdepladser, som sceneoverdækning eller bare som udsmykning.

Kan leveres i andre størrelser.



Tirsdag d. 31. oktober deltog Aasum Smedie I Praktik- og Projektdag på Teknisk fakultet, SDU.



En inspirerende dag, hvor vi havde besøg på standen af mange engagerede, unge studerende

der interesserede spurgte ind til dagligdagen i en produktionsvirksomhed. En dagligdag, de måske

bliver en del af for en kortere eller længere periode.

Som eksempel  på  opgaver, Aasum Smedie har løst, kunne vi blandt andet henvise til udenoms arealerne ved Teknisk Fakultet .


Se endvidere opslag på Linkedin >>>


Boligbyggeriet Strandengen i Køge


I samarbejde med fynske Birkely Anlægsgartner, har Aasum Smedie

deltaget i etablering af udendørsarealerne ved boligbyggeriet Strandengen i Køge.


Byggeriets navn er inspireret af områdets naturskønne placering.


Aasum Smedie har leveret og monteret ca. 250 m. stålkanter i forskellig udførelse, trappevanger, trædesten og ca. 100 m. vandrender til opsamling af regnvand - alt leveret i cortenstål.


Motorvejsportaler


Så blev det nye ruderanlæg ved afkørsel 52 (Odense SV) indviet - det første af sin art i Danmark.

Har I prøvet det ?

Ellers kan I få en virtuel tur her via Vejdirektoratet.

Og husk at lægge mærke til de flotte skilteportaler - dem har Aasum Smedie leveret.


Se filmen på Youtube her >


(Foto/kilde: Vejdirektoratet)

I uge 33 kunne vi fejre Aasum Smedies 200 års jubilæum - i samme familie.



Det blev markeret med to fantastiske solskinsdage - en for forretningsforbindelser og en for beboerne i Aasum - og vi vil endnu en gang sige tak til alle, der var med til at gøre de to dage uforglemmelige.

Nu er vi tilbage i arbejdstøjet og klar til at tage hul på de næste 200 år.


Se på facebook hvad borgmester Peter Rahbæk Juels skriver om sit besøg - scroll ned til 16. August >


Eller se borgmesterens opslag på vores facebook side >




Aasum Smedie er også en del af forvandlingen af Odense fra stor by til storby.



Vi har stået for al aptering i P-kælderen under Thomas B. Thriges Gade, og har således været med til at sætte præg på bymidten.

Af udførte opgaver kan nævnes :


  • Værn i alle trappeskakter
  • Beklædning omkring Betalingsautomater
  • Værn ved nedkørsel fra Nørregade
  • Levering af og afskærmning af cykelstativer samt
  • Inddækning af teknik med perforeret plade




Aasum Smedie er leverandør til det danske beredskab.



I Aasum har vi fremstillet mange specialcontainere til de danske beredskaber, bla.:

  • lænsepumpecontainer
  • redningscontainer
  • gasrensecontainere til såvel materiel som personel
  • klimacontainer og
  • røgdykkercontainer



Aasum Smedie bygger bro mellem arkitekt og bygherre


Som certificeret i henhold til EN1090 EXC 4, er Aasum Smedie  den perfekte samarbejdspartner til  fremstilling af bl.a. broer til parkanlæg mm.

Alle dele fremstilles fra bunden på vores fabrik i Odense, og overfladebehandling klarer vi også, uanset om broen skal males eller galvaniseres. Vi er også leveringsdygtige i alle former for træbeklædning.


Kontakt os for yderligere information.


Opgaver i "næsten" alle materialer


Aasum Smedie udfører opgaver i "næsten" alle materialer og svejser i stål, Corten-stål, rust- og syrefast stål samt aluminium.

Billederne viser eksempler på emner i aluminium.


Vi er fleksible og kan rykke hurtigt ud


Aasum Smedies serviceteam udfører såvel projektmontage som forefaldende reparationer - på Fyn og i hele landet.


Nyt inventar på Klingenberg i Odense


I samarbejde med arkitekt Michael Finke, har Aasum Smedie  netop leveret nyt inventar til byrummet i Odense, nemlig ståborde, bænke og daybeds på Klingenberg. Alle møblerne er monteret med mahogni.


Stabelbare lukkede container

- fragtbesparende


Vi udvikler special container og har gennem mange års erfaring opnået stor kompetence på området.

Ingeniørstuderende Rasmus hjælper til de næste 20 uger


Vi ser det som en naturlig del af vores arbejde at have studerende. Vi har lige haft 2 produktionsingeniørstuderende fra 1. semester på værkstedet.

Rasmus kan hos os opleve den virkelig verden og få en fornemmelse af faget - Rasmus kan på den anden side tilføre os ny viden og et frisk ungt pust.

NYT projekt afleveret


Cortex Park - tæt på SDU og det nye OUH.

Arkitekttegnet 83 mtr. lang bænk med underdel af galvaniseret stål beklædt med eksotisk træ.

Se det næste gang du er i det område.